Ny Nordisk musik hos Musik mellem Fjordene

Ny Nordisk musik hos Musik mellem Fjordene
Det skandinaviske ensemble VÍÍK blander sine kontemporære nordiske rødder med stemningsfuld folk noir og energisk alternativ rock.

SKIBBY: Musik mellem Fjordene indleder efterårssæsonen sidst i september med en koncert med Lasse & Mathilde. Denne koncert er for længst udsolgt, men allerede først i oktober bliver der igen musik i Kulturhuset Rejsestaldens hyggelige lokaler.

Fredag 3. oktober stiller det nye nordiske band ViiK op til koncert. Det er kl. 20.00 og billetter af 180 kr. købes via linket på siden her: musikmellemfjordene.blogspot.com

Det skandinaviske ensemble VÍÍK blander sine kontemporære nordiske rødder med stemningsfuld folk noir og energisk alternativ rock. VÍÍKs liveoptrædener er en oplevelse i sig selv med Elisabeths magnetiske karisma som vokalist og historiefortæller, bakket op af et kraftfuldt ensemble, der ubesværet skifter fra et indadvendt delikat udtryk, til eksplosiv energi der trækker på alt fra legende, barnlig undren til uhæmmet lidenskab og raseri.

I front står den norske folkesanger og komponist Elisabeth Vik, som lokker publikum ind i et fortryllende univers af mystiske middelalderballader og eventyr flankeret af violin, strenge,

kontrabas og trommer, der sammen formår at levere det fulde spektrum af VÍÍKs lyd fra det massive til det skrøbelige.

Voksende fanskare
Bandet blev dannet i Danmark i 2019 og er den herboende norske sangerinde og komponist Elisabeth Viks fandenivoldske vision. Sammen med den danske bassist Jakob Kragesand har de skabt en lyd, der forener det gamle med det nye, som bliver fuldendt af violinist Annelene Toft Christensen, multiinstrumentalist Espen Wensaas (mandola, guitarer, mandolin) og trommeslager/percussionist Håkon Berre i en kombination af de traditionelle nordiske folk rødder og en moderne, grænsesøgende kant.
VÍÍK har imponerende nok modtaget 10 Danish Music Award-nomineringer på bare fem år i kategorier som årets kunstner, årets live-act, traditionel kunstner, komponist og årets track.

Deres ukonventionelle ånd og førsteklasses musikalitet har betaget publikum i hele Europa blandt andet på Rudolstadt Festival (DE), Dranouter Festival (BE), Nordic Folk Alliance (SE) og herhjemme på Roskilde Festival, ALICE, Hotel Cecil, turkis og Tønder Festival.

Senest også i Nordamerika, hvor de for nylig har optrådt på Folk Music Ontario (FMO) og på Mundial Montreal, hvor de er ved at opbygge en voksende fanskare fra hele Nordamerika med deres optræden, der fortsat tiltrækker international anerkendelse og opmærksomhed.

Publikum kan se frem til en forestilling, hvor en omhyggeligt udformet musikalitet møder et råt, utæmmet udtryk. Med rige, kraftfulde kompositioner og Elisabeths frygtløse sopran – »risikovillig og vild«, som anmelderne skrev – inviterer VÍÍK publikum ind i et lydbillede, der er forankret i den nordiske kulturarv og samtidigt forfriskende rebelsk.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Jul i vandkanten

Af Tomas Skov GERSHØJ: Selv i Gershøj kommer vinteren før eller siden, og derfor har kromutter Trine Borre lagt to

Læs mere »