Ny sæson med Seniorbio

Ny sæson med Seniorbio
I 2024-filmen ”Mørkeland” vendte Anders W. Berthelsen og Nicolas Bro tilbage til deres roller i ”Kongekabale”.

SKIBBY: Efterårets første forestilling i Skibby Kinos Seniorbio bliver 1.-2. september kl. 13.30 med den danske film ”Mørkeland” fra august sidste år.

”Mørkeland” følger Ulrik Torp 20 år efter handlingen i ”Kongekabale”. Chefredaktør Henrik Moll beder ham dække et mord på en ung fuldmægtig, der arbejdede i Indenrigsministeriet, og langsomt, men sikkert fører sagen Torp i nettet på en politisk sammensværgelse, der truer selve fundamentet for vores samfund.

”Mørkeland” er tilladt for børn fra 11 år.

Skibby Kinos Seniorbio-film er åben for alle og programmet består af 1-2 år gamle film til dem, der eventuelt ikke nåede at få dem set i første omgang eller gerne vil se dem igen.

Gennem det kommende efterår er der tale om ”Mørkeland” (1.-2. september), ”Vejen Hjem” (6.-7. oktober) og ”Here” (3.-4. november).

Andre artikler fra denne uge

Havet i litteraturen

FERDERIKSSUND: Kulturhuset Elværket er vært for et foredrag om havet i litteraturen ved foredragsholder professor og ph.d. Søren Frank tirsdag

Læs mere »