SIK’s store sommerfest

SIK’s store sommerfest
Skibby Idrætsklub inviterer til sommerfest torsdag til lørdag i uge 33.

SKIBBY: Skibby Idrætsklub inviterer til sommerfest torsdag til lørdag i uge 33. Torsdag er der det traditionelle bankospil i Skibbyhallen, hvor dørene åbnes allerede klokken 17:00, hvorpå de indledende kampe i padel turneringen afvikles.

Fredag er der mulighed for familiesport, samt både mere padel og også dartturnering i kantinen.

Lørdag er sommerfestens ”store” dag med flest aktiviteter, herunder børneaktiviteter på plænen fra klokken 10:00. Der er fire fodboldkampe på programmet, som også starter klokken 10:00, og der er mulighed for at komme og prøve kræfter med padelspillet, inden der spilles finaler i den turnering, som har været i gang siden torsdag.

Kraul kommenterer
Hvis vejret tillader det, vil der være veterankøretøjer på pladsen, og der kommer en tryllekunstner til børnene, mens brandmændene fra Brandstationen i Skibby også vil være på pladsen for at vise biler og udstyr frem.

Der vil være mulighed for at købe mad og drikke. Og klokken 15:00 afvikles det traditionsrige byfestløb. Det er i år 16. gang, Skibby IK arrangerer løbet, der udover at give god motion og et socialt sammenhold, også har til formål at samle penge ind til driften af Skibby IK.

Arrangørerne håber igen i år på rigtig mange løbere og mange sponsorater, så klubben kan få samlet et pænt beløb ind. Igen i år har SIK fået sportskommentator Andreas Kraul til at kommentere løbet krydret med musik fra en lokal DJ, og efter løbet vil der være live musik leveret af KW DUO på pladsen.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Kærlighedens musik


FREDERIKSSUND: Danmarks kærligste festival finder som bekendt sted på Kalvøvej 26 i Frederikssund, og det gjorde den i år fra

Læs mere »