SKIBBY: En tidligere politiker, præst, entreprenør og stofmisbruger. 20 meget forskellige borgere mødes hver anden mandag i Skibby Sognegård til kaffe og deler erfaringer i hinandens selskab. Eneste krav for adgang er loyalitet – og at du ikke sladrer om caféens brugere ude i byen.
For to år siden stillede to psykiatribrugere sig frem her i Hornsherred Lokalavis og fortalte, at Café Værestedet var åbnet. De fortalte om deres sygdom for at markere, at der i caféen var plads til alle – selv de psykisk syge, som er den mest forsømte patientgruppe i Danmark. En af dem var Elisabeth Thaysen, som er tidligere kirkegårdsleder og nu tovholder på caféen:
– Takket være avisens fine artikel kom der rigtigt mange mennesker på åbningsdagen. Både skibbygensere, men også folk fra Frederikssund, Jægerspris og Kirke Hyllinge. Alle med megen viden og gode idéer.
Værestedets krav
Disse idéer er sidenhen blevet hørt, og igennem caféens to år er det blevet til grillfest i præstens have, rundvisning hos modeljernbaneklubben i Skibby, fællesspisning, gåtur med præsten og et par biler afsted til den årlige kirkefestival i Sæby. Det næste halve år byder på udflugt til Gilleleje bådeværft og strand, besøg i Høkeren i Venslev, badetur ved ”Verdens ende” i Vellerup Sommerby, Orø rundt på cykel – og en tur til Nyhavn og videre med vandbussen til Operaen og Københavns Sydhavn.
– Vi er en meget varieret flok, som kommer i caféen og som deltager på turene, fortæller Elisabeth Thaysen og forsøger at beskrive brugerne:
– Der er enker, enkemænd og folk, der ikke kender så mange i byen. Der er én, der tager telefoner i Nikolai-tjenesten, en, som arrangerer juleaften i sognegården og én, som er engageret i byrådspolitik. Andre har været brugere eller arbejdet på Skibbyhøj, nogle er forhenværende stofmisbrugere, mens der også er en pædagog, en pensioneret præst og én, der kan tale russisk. Alle har en historie – og dem fortæller vi til hinanden, hvis vi vil, fortæller Elisabeth Thaysen og understreger, at der er kun ét krav for at komme i Café Værestedet:
– Det er loyalitet. Hvad der bliver sagt i caféen, bliver blandt caféens medlemmer og spredes ikke ude i byen. Det skal være et trygt sted at komme, og heldigvis værdsætter alle det højt, siger Elisabeth Thaysen. Hun tilføjer:
– Mange spørger mig også, om vi er ensomme? Til dem plejer jeg at grine og sige: ”JA – det kan du sandelig tro, for gælder det ikke efterhånden for de fleste af os i denne moderne verden?”. Selv har jeg dog svært ved at være ensom, når jeg er en del af caféen, for det er gode mennesker og godt selskab.
Hinandens netværk
Herefter forklarer Elisabeth Thaysen, at caféens brugere også er hinandens uforpligtende netværk – i både svære og knapt så svære stunder. Er en person blevet smidt ud af sin lejlighed, er der straks en anden, som kan skaffe en trailer. Er nogle bortrejst, kan en anden vande blomster. Er oliefyret brudt sammen, tilbyder en tredje et gæsteværelse, eller trænger man bare til at gå en tur sammen med en anden, står der altid en klar til at gå med. Men det er et uforpligtende netværk, som normalt er hjælp til selvhjælp.
– I dag er vi ca. 20 brugere, som kommer fast i Café Værestedet. Vi mødes hver anden mandag i Skibby Sognegård fra kl. 13-16, og forinden sender jeg lige en sms til alle med en reminder om, at der venter kaffe og kage og en god snak blandt loyale medmennesker, men vi har plads til mange flere, slutter Elisabeth Thaysen.
Hun kan kontaktes via mailadressen: solhoi@mail.dk, hvis nogle af avisens læsere skulle være interesseret.
/TS