TRASBO hyldede medarbejderne ved 55-års jubilæum: ”Det er menneskerne bag, der gør forskellen.”
SKIBBY: Onsdag 21. maj markerede TRASBO sit 55-års jubilæum som en af Danmarks ældste servicevirksomheder – og på selvsamme dag kunne direktør Birgitte Trasbo fejre 35 år i spidsen for virksomheden. En uge senere, onsdag 28. maj, blev jubilæet fejret med en stor fest for medarbejdere, deres familier og samarbejdspartnere i Skibby.
Festen havde ét tydeligt fokus: At hylde de medarbejdere, der hver dag er med til at skabe den særlige TRASBO-kultur. Ni medarbejdere kunne fejre jubilæum – tilsammen hele 95 års flittig indsats – og blev hædret med diplomer og gaver af direktør Birgitte Trasbo.
– Det her er jeres dag, medarbejderne, det er jer, der er med til at skabe vores helt særlige kultur. Uden jer er der intet TRASBO, lød det fra direktøren.
Loyale medarbejdere
Der var lækker mad og kage og is fra Hansens Is, og stemningen bar præg af hygge, samvær og store smil. TRASBO lægger vægt på ordentlighed, ansvar og et stærkt fællesskab – værdier, der blev fejret denne dag.
– Vi er stolte af, at så mange vælger at blive hos os i mange år. Det er et bevis på, at vi har noget særligt sammen, siger Birgitte Trasbo.
TRASBO beskæftiger i dag over 130 medarbejdere fra 21 forskellige nationaliteter og leverer Facility Service og Vaskeri Service til både virksomheder og borgere.
Trasbo-jubilarer 2025
Juliana Kyeremeh, Facility Service, 5 års jubilæum
Jolanta Tarka, Facility Service, 5 års jubilæum
Mathilde Trasbo-Hanson, Facility Service, 15 års jubilæum
Benedicte Brøndbum, Rask og Rens, 10 års jubilæum
Helle Rasmussen, Facility Service, 10 års jubilæum
Joanna Popczynska, Facility Service, 5 års jubilæum
Liv Haahr, Vask og Rens, 5 års jubilæum
Dragicac Pavlovic, Facility Service, 10 års jubilæum
René Kelvis, Facility Service, 30 års jubilæum