Flere flytter til Frederikssund Kommune

Flere flytter til Frederikssund Kommune
I Jægerspris på den nye vej Toftekær er der bygget over 60 nye boliger. Foto: Frederikssund Kommune.

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Mediet NB Kommune har kigget på flyttemønstre i Danmark og konstaterer, at det går rigtig godt med tilflytningen til Frederikssund Kommune. Omvendt går det i Københavns Kommune, der således i perioden 1. oktober 2023 til 30. september 2024 har haft 5518 flere, der flyttede fra end til kommunen.

Stor stigning
I Frederikssund Kommune flyttede der fra 1. oktober 2023 til 30. september 2024 i alt 3038 borgere til kommunen. I samme periode fraflyttede 2378, hvilket giver en nettotilflytning på 660 personer i perioden. Den store stigning ses, når man sammenligner til samme periode i 2022 – 2023. Her var nettotilflytningen til Frederikssund Kommune på blot 115 personer. Ser man på den såkaldte tilflytningsratio, altså tilflytningen i forhold til kommunens indbyggertal, ligger Frederikssund nu højest i Nordsjælland med Hørsholm som nummer to.

Mange nye byggerier
En af årsagerne til de mange tilflyttere er givetvis den boligudbygning, der finder sted i Frederikssund Kommune i disse år. Således er f.eks. alle de 187 nybyggede lejligheder ved Vinge Station udlejet i løbet af sommeren 2024, så Vinges indbyggertal nu er over 550. Men også i Slangerup, Jægerspris, Skibby og Frederikssund er der mange nybyggerier, som alle giver plads til nye borgere.

Andre artikler fra denne uge

Forbrydelse og straf

En grum fortælling om henrettelsen på Biltris mark. Af Lars Kiørboe HORNSHERRED: Sognepræsten Hr. Knud Friis skrev i Sæby kirkebogs

Læs mere »