Romantisk drama i Senegal

Romantisk drama i Senegal
Banel og Adama lever et liv i samhørighed, men da alvorlig tørke, sygdom og død rammer deres samfund, driver det en kile ned mellem de unge elskende.

SKIBBY: I en lille landsby i det nordlige Senegal er kærligheden slået ned i Banel og Adama. Det sker i filmen ”Hvisken i støvet”, som Skibby Kino viser 5.-6. og 14.-15. august kl. 19.30 og 14. august også kl. 13.30.

Det unge par lever et liv i samhørighed, og hvis Banel fik lov at bestemme, ville de være fuldstændig uadskillelige. Men Adama står foran vigtige beslutninger: Hidtil har han standhaftigt nægtet at følge i sin ældre brors fodspor som leder af landsbyen, men da alvorlig tørke, sygdom og død rammer deres samfund, begynder Adama at tvivle.

Er det i virkeligheden hans svigt, der forårsagede vanskelighederne? Tvivlen driver en kile ned mellem de unge elskende og bringer Banel endnu mere på kant med resten af ​​landsbyen. Kærligheden driver hende snart videre ud i vanvid og desperation.

Filmen frarådes børn under 7 år.

Andre artikler fra denne uge

Den store flugt

NaturEkspressen åbenbarede Hornsherred for ukrainske flygtninge. Af Tomas Skov HORNSHERRED: Der er høj sol over Herredet, da NaturEkspressen sætter fra

Læs mere »

Ny sæson med Seniorbio

SKIBBY: Efterårets første forestilling i Skibby Kinos Seniorbio bliver 1.-2. september kl. 13.30 med den danske film ”Mørkeland” fra august

Læs mere »