Seks trin til en god påske – følg din forfaders påskeplan

Seks trin til en god påske – følg din forfaders påskeplan
Foto: ROMU, Daniel Tarkan Nacak Rasmussen

Museumsinspektør på Færgegården, Line Jandoria Jørgensen, beretter om alt, hvad man behøver vide for at få en vellykket påske – hvis man altså spørger sine forfædre fra 1800-tallet.

JÆGERSPRIS: Det kan være svært at finde på, hvad man skal lave med familien i påsken. Heldigvis er der hjælp at hente i de gamle traditioner fra 1800-tallet, fortæller museumsinspektør Line Jandoria Jørgensen.

– Askeonsdag skal man være ekstra opmærksom på hekse. I påsken, og særligt askeonsdag aften, samles de i store flokke. Derfor er det vigtigt, at man sørger for at fjerne alle løse redskaber, som en heks ville kunne flyve på. 

– Det åbenlyse er at fjerne alle koste, men hekse er kreative og kan flyve på alt muligt, så vær grundig, når der rydders op på altanen eller i haven. 

– Tag endelig også alle potter og pander med indenfor. Dem kan heksene nemlig godt lide at gå rundt med på hovedet.

– Hvis man går en tur onsdag eftermiddag, så skal man lægge mærke til, at der stort set ingen skader er at se derude. Heksene bruger nemlig fuglene til at ride på. 

– Men pas på! For en heks kan også godt finde på at forvandle mennesker til heste og ride på dem.

– Er man meget nysgerrig, kan man lægge sig under en rive med tænderne opad ved en korsvej. På den måde er man godt beskyttet og kan ligge og se heksene flyve forbi.

Skærtorsdag: Lav-nikålssuppe-dag
I dag skal der laves og spises nikålssuppe. 

– Det er en grønkålssuppe kogt på flæsk med ni forskellige slags grønt. Forårssuppen giver kraften fra alle de nye forårsspirer, og spiser man den skærtorsdag, vil man være sund og rask resten af året. 

– Find alle de grøntsager, der er i køleskabet, men gå også ud i naturen og pluk en masse friske grønne skud. Det kan være hvad som helst, der kan spises. Bare det er grønt og forårsfriskt.

Opskrift:

1 stok grønkål
100 gr. af hver slags grønt
1 kg kartofler
Byggryn til jævning
½ kg saltet flæsk
2½ l vand (til at koge flæsket i).

Langfredag: kede-dig-dag
I dag skal man kede sig.

– Langfredag er en laaang, kedelig dag. På denne dag blev Jesus pint og korsfæstet, og det er derfor en sørgedag.

– Det er meget vigtigt, at man ikke får noget til at køre rundt i dag. Alt, der løber rundt, vil forøge Jesus pine, så lad endelig spinderokken, foodprocessoren og vaskemaskinen stå stille. 

– Bliver det hele lidt for kedeligt, kan man lave dig et ris – altså ligesom et fastelavnsris. Den, der kommer først op langfredag morgen, må rise alle de andre op af sengen.

Skidenlørdag: Farv-æg-med-løgskaller-dag
I dag har du travlt. – Påskedag eller skidenlørdag er dagen, hvor al skidtet skal væk. Det er hovedrengøringsdag. 

– Men når man har gjort rent, kan man belønne sig selv med et dejligt måltid skidne æg. Lyder det ulækkert? Det er det ikke. Det er hårdkogte æg i sennepssovs og smager faktisk rigtig godt. Navnet har retten nok fået på grund af dagen, hvor man fjerner alt skidtet.

– Man skal ikke kun spise æg, man skal også farve dem. Æggene skal man bruge i morgen til alle påskelegene. 

– Man dekorerer sine æg ved at koge dem med løgskaller. Det får de en flot gul-brun farve af. Inden mankoger dem, kan man tegne på dem med stearinlys. Der, hvor der er tegnet, tager de ikke farve. På den måde kan man lave flotte mønstre på ægget. Man an også ridse mønstre ind i ægget med en nål, efter det er kogt.

Påskesøndag: Lege-trille-æg-dag
I dag skal der trilles æg.

– Det er en leg, hvor man triller æg ned ad bakker eller et skråt bræt. Man triller, indtil de går stykker, og man konkurrerer om, hvem der kan trille længst. Hvis man rammer en af de andres æg, vinder man det.

– Bliver man træt af at trille æg, kan man lege ”pikke hårdæg”. Man støder hårdkogte æg sammen i den spidse ende (pikker). Den, hvis æg først går i stykker, har tabt det til sin modstander. 

– Præmien i begge lege er, at man må spise de æg, du har vundet. Måske synes du, at det er en kedelig præmie, men i begyndelen af 1800-tallet var det som at få slik.

– Og hvem ved, måske er man så heldig, at påskeharen kommer forbi. Påskeharen er hoppet over grænsen i Sønderjylland og indvandret fra Tyskland. Det skete heldigvis mere end 100 år før, corona lukkede grænserne. Men han løber alligevel, som om han har grænsevagterne lige i hælene. Derfor taber han tit en masse æg fra sin store æggekurv. Prøv at finde dem; de kan godt gemme sig lidt.

2. påskedag: Få-en-fjer-på-dag
I dag skal der pustes fjer.  – Det hedder legen. Fjeren skal man have på munden – eller faktisk skal man lægge hovedet bagover og holde den lige over munden. Så puster man og får fjeren til at svæve over sit ansigt. Den, der i længst tid kan holde fjeren i luften, vinder.

– Hvis fjer ikke lige er sagen, og man bedre kan lide æggene, så kan man udfordre sin familie til æggeløb. I æggeløb løber man om kap med hinanden, mens man balancerer et æg på en ske. Taber man ægget, taber man legen. Den, der kommer i mål først, har vundet. Og hvis det skal være ekstra svært, så sørg for at der er nogle gode skarpe sving i løbebanen.

– Og husk nu: Pas på heksene, spis grøn suppe, stop alt der kører rundt og køb masser og masser af æg. Så skal det nok blive en god påske.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »