Flere medarbejdere til Jobcenteret

Flere medarbejdere til Jobcenteret
Indgangen til Frederikssund Rådhus og jobcentret. Foto: Frederikssund Kommune, Kenneth Jensen.

Som følge af coronakrisen og det stigende antal ledige har Byrådet besluttet at bevilge penge til flere medarbejdere i Jobcenteret.

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Coronakrisen har haft store konsekvenser for erhvervslivet i Danmark. I et notat fra Det Økonomiske Råd spås det, at ledigheden i 2020 vil stige med mellem 50 – 70.000 personer på landsplan. Også i Frederikssund Kommune kan det stigende antal ledige mærkes, og derfor har Byrådet nu afsat penge til at ansætte flere hænder i Jobcenteret.

Hvis Det Økonomiske Råds forudsigelser står til troende, vil ledigheden i 2020 stige med mellem 350 og 500 fuldtidspersoner i Frederikssund Kommune.

Inden for områderne dagpenge, kontanthjælp og sygedagpenge har der frem til midten af maj 2020 været en nettotilgang på i alt 351 sager. 

For dagpengesager er der tale om en stigning på 38 procent. For kontanthjælp på 30 procent og for sygedagpenge 14 procent.

Flere hænder
De mange borgere, der har meldt sig ledige siden marts, har medført en sagspukkel på især dagpenge- og sygedagpengeområdet. 

Derfor besluttede Byrådet på sit møde onsdag den 24. juni at give en tillægsbevilling på omkring en million kroner. 

Pengene skal bruges til at ansætte ekstra medarbejdere, så der er hænder nok til at behandle de mange sager.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »