Foto: Steen Westh

SKIBBY/KYNDBY/SKULDELEV: Rasmus klump, Tigerdyret fra Peter Plys, konger, prinsesser, riddere og andet godtfolk trodsede kulden i weekenden. Fotograf Steen Westh var på pletten både lørdag formiddag i Skibby og søndag formiddag i Kyndby og Skuldelev, da der blev slået katten af tønden.
I Bymidten havde Skibby Aktive sat tre tønder op foran Meny. En til de nul til tre-årige, en til de fire til syv-årige og en tønde til de lidt ældre børn. Efter tøndeslagningen var der både fastelavnsboller, slikposer og lidt at drikke til deltagerne.
I Kundby startede arrangementet med en familiegudstjeneste i kirken på Hyggevej. Det var Kyndby Bylaug og Kyndby-Krogstrup menighedsråd, der havde sørget for, at der efterfølgende var tøndeslagning ved præstegården.
På Nordgården i Skuldelev var der også tøndeslagning i tre kategorier, godter og fastelavnsboller. Her var det kirken, bylauget og brugsen, der stod for arrangementet.

Nedenfor kan du se en masse fotos fra de tre arrangementer.

Alle fotos: Steen Westh

Andre artikler fra denne uge

Musik i Bibliotekshaven


SKIBBY: Sommersolen skinnede mildt over Bibliotekshaven tirsdag 3. juni, og det var heldigt, eftersom Biblioteket, Brugerrådet, Danske Seniorer og Ældresagen

Læs mere »

Pinsesnit


Af Asger Thomsen KIRKE HYLLINGE: En forårsdag i 1914 aftalte syv unge piger på min hjemegn på Midtlolland at mødes

Læs mere »