DN: Nu må kommunen gøre sin pligt!

DN: Nu må kommunen gøre sin pligt!

SKULDELEV: “Skuldelev Ås er groet til”, skriver Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i  Frederikssund i sit seneste nyhedsbrev.

Mange har gjort DN opmærksom på, at det ikke længere er muligt at gå langs ryggen på en del af Skuldelev Ås. 

Da Skuldelev Ås i 1951 blev fredet, fastslog Overfredningsnævnet, at ”Offentligheden må have adgang til at færdes ad de i området eksisterende veje og stier samt langs skellet, der følger ryggen på de tre sydligste afsnit.”

 Det er DN Frederikssunds oplevelse, at der ikke er problemer med at færdes på dele af stien, hvorimod man har konstateret, at det ikke længere er muligt at færdes langs ryggen på den del af åsen, der strækker sig fra spejderhytten ved Stormgårdsvej og ud til kystskrænten.

 Årsagen er, at åsen er vokset til med naturligt forekommende krat og mindre træer. Da det er kommunens pligt at sikre, at man kan færdes langs med skel på toppen af åsen, har lokalafdelingen skrevet til Frederikssund kommune om at sørge for at få beskåret bevoksningen.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »