Trommehvirvler og høj solskin

Trommehvirvler og høj solskin

HORNSHERRED: Glade børn, fede rytmer og en sol, der skinnede fra en næsten skyfri himmel.
Det var virkeligheden, da Booom-music dyrkede rytmisk crossfit med børn og voksne foran Rejsestalden i Jægerspris onsdag den 26. juli.
Der blev slået på tromme på murerbaljer, spillet på pivedyr og især en såkaldt handpan – en slags olietønde – gjorde stort indtryk fireårige Elivira, der havde fundet vej til Jægerspris med sin lillesøster og sine forældre.
Elviras mor, Victoria Branebjerg, var lige så begejstret for det rytmiske initiativ som sin datter.
– Vi var ude og handle i Skibby i morges, da vi hørte musik. Elivira blev nysgerrig efter at høre det, og da vi hørte, at Booom-music kom til Jægerspris i eftermiddag, besluttede vi at lægge vejen forbi. Det er en rigtig god måde at introducere børnene til musik på, siger Victoria Branebjerg.
De to musikere fra Booom Rytmeworkshop, der ledede dagens trommekoncert, formåede med humor og fede beats i høj grad at få publikum med sig.
På skift inviterede de børnene op på scenen for at dirigere Jægersprisbaljen Big Band, som de døbte børneorkestret.
Booom-music har en vision om at skabe musikoplevelser for alle,  uanset om de har musikalske forudsætninger for det eller ikke.
Det lykkedes sidste onsdag, hvor de gav de unge i Jægerspris sved på panden, når trommestikkerne skulle svinges rundt i luften samtidig med, at takten skulle holdes, og at der i kor skulle råbes hej til de glade mennesker, der stod og ventede i kø ved iskioskerne på den anden side af vejen.
Foto: Kenneth Jensen

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »