Støttekoncert i støbeskeen

Støttekoncert i støbeskeen

KIRKE HYLLINGE: Der bliver arbejdet på højtryk i Kirke Hyllinge Idrætsforening med at samle flere penge ind, så både den nye hal men også en sammenbygning af eksisterende hal og nye hal bliver bedst muligt.
Selv om der er bevilget penge fra kommunen, er det vigtigt at Kirke Hyllinge og omegn støtter projektet, for en tom hal gør det næppe alene. Idrætsforeningen ønsker at det bliver nogle gode mødesteder, lokaler til for eksempel yoga, café og multilokaler, som mange kan få glæde af, når den nye hal står færdig i 2018.
Både Byforum og Idrætsforeningen i Kirke Hyllinge samt skolen arbejder for at lave en fremtidssikret hal.
Støttegruppen under KHIF Kirke Hyllinge Idrætsforening med Kristian Karlsen, Ib Tinghøj og Anni Vedel, er klar med næste store støtte arrangement, der løber af stablen den 20. maj i hallen.
Første støttearrangement, der blev afholdt i starten af marts, gav 20.000 kroner i overskud og bliver indsat på støttekontoen sammen med de øvrige bidrag der løbende kommer ind.
Næste støtte arrangement bliver en dobbeltkoncert med lokalt islæt.
Dørene åbner kl. 20:00 og en time efter går Flower of Power på scenen med et 13 mands stort orkester, der spiller numre fra verdens måske største funk-orkester Tower of Power.
Kl. 22:00 bliver funk-rytmerne afløst af det mere hårdtslående band Voljam.
Voljam spiller Volbeats bedste numre.Med en kvindelig forsanger, Mie Thorsøe i front giver de en kant til musikken, stadig fuldstændig tro mod originalen.
KHIF har valgt at differentierer priserne alt efter alder, så alle under 25 år kun betaler 75 kroner for entré, imens deltagere over 25 år må slippe med 150 kroner.
Billetterne sælges via www.billettten.dk eller hos Slagteren og Meny i Kirke Hyllinge.
I øjeblikket kører der en konkurrence på KHIF Idrætsforenings Facebookside, hvor den gruppebestilling, der køber flest billetter samlet til den 20. maj får en gratis øl i baren. Så saml vejen, familien eller arbejdspladsen, og køb billetter.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »