“Hændt og Husket” nummer otte

“Hændt og Husket” nummer otte

Historisk Forening for Skibby-egnen barsler med nummer otte i rækken af Hændt Og Husket-bøgerne. Denne gang handler det om Skuldelev i 1950’erne.

 

Af Conny Probst

SKIBBY: ”De store begivenheder finder vej til historiebøgerne. Den almindelige hverdag glemmes desværre ofte som sne, der faldt i fjor”.
Sådan står der i forordet til den bog med lokale historier som Historisk Forening for Skibby-egnen præsenterer i Skuldelevhallens cafeteria søndag den 10. december klokken 14:00.
Hæftet er på 107 sider i A-4 format og koster 120 kroner. Det kan blandt andet købes i Meny i Bymidten, på biblioteket i Skibby, i Butik Torvet, i Skuldelev Brugs og hos Peter Tinghøj i Frederikssund.
I det nye hæfte har en gruppe nuværende borgere fra Skuldelev og omegn med Nanny Kragh-Mortensen som koordinator prøvet at genkalde sig Skuldelev by og dens beboere i 1950erne – dengang de selv var børn og unge.
Det har ikke været helt nemt, men med gensidig inspiration og fælles hukommelse har de samlet en række beskrivelser af byens borgere.
Det første hæfte i Hændt og Husket-serien udkom i 2001. Her kunne man blandt andet læse om præstegårdshaven i Skibby, om en visesanger fra Sønderby og om Godtfred Hansen fra Skuldelev.
I 2004 tog man sig blandt andet kærligt af statshusmandsbrugene ved Selsø, Vejleby Skole og Socialdemokratiet i Skibby.
Nummer tre dykkede ned i minder fra Venslev og Lergaards historie. I nummer fire fortalte bønder og andet godtfolk om landsbylivet i Venslev, nummer fem og kredsede om det gamle Skibby, og i nummer syv – fra 2015 – kunne man læse erindringer fra Venslev Mark .
På fotoet ses Østergade 35, hvor der var smede- og cykelforretning. Her boede Gudrun og Rudolf Jakobsen, der var smed.
Rudolfs far boede hos dem. Han hjalp til på værkstedet og i sparekassen. Rudolf var gammeldags landbrugssmed, der også smedede ålejern, som blev solgt til skibsprovianteringen i Frederikssund og Brugsen i Jyllinge.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »