DEBAT: Byskilt og fartgrænser i Sæby skal evalueres

DEBAT: Byskilt og fartgrænser i Sæby skal evalueres

LÆSERBREV
Af Martin Stokholm
Udvalgsformand, Udvalget for Teknik & Miljø

 

For nylig har Lejre Kommune efter Politiets anvisning flyttet byskiltet ved Sæby længere ind mod byen og ændret hastighedsbegrænsningen fra 40 km/t til 50 km/t – som forsøgsordning, der skal evalueres ved udgangen af april måned.
Det har skabt debat i de lokale aviser, og det har medført nogle henvendelser til kommunen.
Jeg kan godt forstå, at beboerne stiller spørgsmål til os – og selv om vi nu har gjort det korrekte i forhold til reglerne om skiltning, så mener jeg heller ikke, at forholdene på Hornsherredvej omkring Sæbyparken og Tømmergården er optimale.
I Udvalget for Teknik & Miljø besluttede vi den 10. januar, at der skal udarbejdes et projektforslag for, hvordan vi kan forbedre forholdene på strækningen.
Det vil administrationen nu gå i gang med i tæt dialog med blandt andet Sæby Bylaug og politiet – lige som vi i øvrigt forud for de seneste ændringer af skiltningen var i dialog med bylauget i juni måned 2016.
Jeg ser frem til, at vi kan finde en løsning, som imødekommer både trafiksikkerheden og de lokale beboeres ønsker samtidig med, at vi kan overholde de gældende regler for skiltning.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »