Italienske, bæredygtige dråber

0

Af Conny Probst

SKIBBY: Fredag den 24. januar mellem klokken 14 og 18 og lørdag den 25. januar mellem klokken 11 og 17 kan man møde italienske Fabiana Fia i Meny Skibby.

 Med sig har hun rød- og hvidvin – fremstillet efter bæredygtige principper – fra en vingård i den lille by Farigliano i Piemonte, hvor der er blevet fremstillet kvalitetsvine efter gamle traditioner siden 1896.

Det nye koncept ”Brancacci 1960” kom til verden for cirka et år siden, da Giorgio Brancacci i samarbejde med Umberto Fia besluttede at lave et nyt koncept. 

Med traditionelle Piemonte kvalitetsvine til konkurrencedygtige priser, forsynet med et iøjnefaldende image med minimalistiske labels med numre. Eksempelvis 2B (to be/at være), Oak3 (oaktree/egetræ) og B4 (before/før). 

Genbrugsmaterialer
Kartonerne, som flaskerne kommer i, er fremstillet af genbrugsmaterialer – og med et selvlukkende system, som gør, at der ikke bruges hverken lim, tape eller plastik til yderemballagen. 

Flasker og propper er også lavet af genbrugsmateriale. Det samme gælder pallerne, som er er biologisk nedbrydelige.

Alt energi til vingårde og produktionen kommer fra solceller. 

Tanken er at starte en fond i slutningen af 2020, hvor fem procent af overskuddet skænkes til organisationer, der arbejder med miljøbeskyttelse og affaldsreduktion, fortæller Giorgio Brancacci til avisen. Pt. har han kig på fire froskellige organisationer.

Eneste sted i Danmark
Brancacci 1960 kan pt. ikke købes andre steder i Danmark. 

– Jeg fik kendskab til vingården via min mands familie, der havde været nede at besøge den,  fortæller købmand Poul Cullura, der blev så begejstret for vinene, at han bad vedkommende om at skabe kontakt til Giorgio Brancacci.

– Brancacci 1960 er en forholdsvis lille produktion. De vil gerne ind i en mindre supermarkedskæde i Danmark, siger Poul Cullura.

– I første omgang bliver vinene kun solgt i Meny Skibby. Hvis det går godt, kan det være, at de senere bliver solgt i alle Meny’erne.

Fredag og lørdag er der  smagsprøver og mulighed for at snakke med Fabiana Fia om vinene og om produktionen.

Deltag i debatten
Share.

About Author