Estate Hornsherred åbner også i Roskilde

0

Ebbe Nygaard og Camilla Skøtt har åbnet Estate-forretning i Roskilde. Så bliver det nemmere at tiltrække købere fra København og Roskilde til Hornsherred.

HORNSHERRED: Det er en stor del af det gamle team fra Nybolig Roskilde & Hornsherred, der nu er gået sammen om at drive Estate Roskilde og Hornsherred.

Estate Roskilde åbner denne gang med salgskontor i Ringstedgade 15 B, midt i Roskilde. Adressen er omhyggeligt valgt, da der er gode parkeringsforhold samt stor synlighed, fortæller Camilla Skøtt. 

– Vi er alle opvokset lokalt og har stor erfaring med markedet i Roskilde, så vi er klædt godt på. Vi er et godt match af mangeårig erfaring og nytænkende koncepter. 

– Da Estate samtidig er søsterkonceptet til Nybolig, er det med samme salgsværktøjer og IT.  

For mange lokale er Estate konceptet ikke særlig kendt. Men efter få år er det allerede blandt de markedsledende i flere nærliggende store byer. 

– I de 19 år, jeg var indehaver i Nybolig Roskilde & Hornsherred, solgte vi rigtig mange boliger til købere fra København og Roskilde, fortæller Ebbe Nygaard.

– Købere, som vi mødte på fremvisninger i Roskilde, og som gerne vil have mere for pengene – og som ikke selv søgte efter bolig i Hornsherred. Værdien af at være online på eksempelvis Boligsiden.dk, er jo ligegyldig for de købere, der ikke kender postnumrene. Det er den store salgskanal, vi nu har genetableret.  

Estate Roskilde & Hornsherred holder åbningsreception i Roskilde fredag den 21. februar fra klokken 14 til 18, hvor gamle og nye kunder  og samarbejdspartnere er velkomne. 

Deltag i debatten
Share.

About Author