2019 var våd – men ikke rekordvåd

0

Af Conny Probst

HORNSHERRED: Den gennemsnit-
lige årlige nedbør lå i perioden 1981 til 2010 på 746 mm. 

Det regner mest i Midtjylland og mindst i Kattegat regionen, kan man læse på DMI’s hjemmeside.

Den mindste årsnedbør for landet som helhed var 466 mm i 1947. Den højeste var 905 mm i 1999. 

Selv om efteråret 2019 blev det vådeste efterår, siden DMI, Danmarks Meteorologiske Institut begyndte at måle i 1874, så endte 2019 med at ligge på niveau med 1999. 

Nedbøren endte på 905,2 millimeter. I 1999 blev den målte nedbør ikke angivet med decimaler, så 1999 og 2019 indtager en delt førsteplads som det vådeste år nogensinde. 

Havde nedbørsmængden nået 905,5 millimeter, ville man havde rundet op til 906 – og så ville den 20 år gamle rekord være slået.

Prognoser for fremtidens klima viser stigende nedbørsmængder, især hen over vinteren. Så der er ud-
sigt til mere vådt og gråt vejr, som det vi har oplevet i slutningen af 2019.

Fotos Steen Westh.

Deltag i debatten
Share.

About Author