”Forbundet” – ny udstilling

0

JÆGERSPRIS: Fremover bliver der endnu en rigtig god grund til at lægge vejen forbi Frederikssund Museum, Færgegården, hvis man er på jagt efter en fin oplevelse og er nysgerrig på, hvad der har formet og stadig former lokalområdet omkring Roskilde fjord.

Med hjælp fra borgmester John Schmidt Andersen åbnede Frederikssund Museum, Færgegården i sidste uge udstillingen ’Forbundet’ i selskab med et inviteret publikum.

– Forbundet. Det er rigtigt. Vi bliver forbundet med hinanden på en ny måde i dag, bare ved at være her og opleve udstillingen. Det er både interessant og aktuelt med en udstilling som denne, når vi nu netop har åbnet Kronprisesse Marys Bro, som binder vores kommune sammen, nemmere og hurtigere. Uden de to broer ville kommunen ikke være, hvad den er i dag. De binder os sammen, var nogle af borgmeterens ord, inden han erklærede udstillingen for åben.

Et nyt lag
”Forbundet” er på én gang er en ny miniudstilling i et særskilt udstillingsrum og et nyt ”lag” af fortællinger i den permanente udstilling. 

Så ud over at stå på hovedet i arkiver og magasiner for at finde relevante genstande til selve mini-udstillingen har museumsinspektør Stefanie Høy Brink også set på den permanente udstilling med nye øjne: – Arkæolog og museumsinspektør Palle Østergård Sørensen og jeg gik en tur i vores udstilling og fandt adskillige eksempler på forbindelser. Det er dem, vi nu har trukket frem som et ekstra lag i udstillingen og markeret med samme pink farve, som vi bruger i miniudstillingen. 

– Jeg håber, at man som besøgende vil gå herfra med en følelse af, at en bro er mere end blot en vej over vand. At det er mere komplekst end som så, fortalte Stefanie Høy Brink.

ROMUs direktør, Morten Thomsen Højsgaard berettede blandt andet, at forbindelserne over Roskilde Fjord ved Frederikssund har været tidlige og vigtige brikker i det store puslespil, som i dag binder øriget og kongeriget stadig tættere sammen, 

Frederikssund har ikke fået sit navn for ingenting. 

Deltag i debatten
Share.

About Author