Julemåneden på den gamle færgegård

0

JÆGERSPRIS: Frederikssund Museum, Færgegården, er med sine historiske bygninger og smukke omgivelser det ideelle sted for store og små til at få stemt sindene til hjerternes fest og bruge tid på at være sammen om noget rart. Og så kan man oven i købet kombinere udflugten med at årets juletræskøb. 

Fra den 30. november og de følgende to weekender kan selv den mest juleforhærdede blive blød om julehjertet, når museet varmer op under juleløjerne på den gamle færgegård. 

Mens vi venter på julen

Der er travlt på færgegården, og nisserne er frygteligt glemsomme og taber deres ting. 

Kom og hjælp dem med at finde deres briller, strikketøj og alt det andet, der ligger rundt omkring, så nisserne kan blive klar til jul. 

Du kan også sætte dig og lave julepynt, så museet får det smukkeste juletræ. Det foregår den sidste weekend i november og de efterfølgende weekender i deember. 

Der er også mulighed for at købe juletræer hos spejderne fra Grevinde Danner Gruppen, der i alle fire advent-weekender stiller op på museets gårdsplads og fylder haven med smukke grantræer. 

Det er også spejderne, der står for salg af æbleskiver og varme drikke på museets gårdsplads ved spejderne.

Færgegårdens Venner og Frederikssund Museum, Færgegården byder indenfor til et hyggeligt julearrangement.

Save, klippe og sy
Kom i julestemning, når nisserne slår dørene op til Færgegårdens juleværksteder og byder alle børn indenfor til at flette, sy, save, klippe og klistre deres egen julepynt. 

Man kan blandt andet lave en smuk juledekoration af naturens materialer, lave julepynt eller lave en vaskeægte færgelundsnisse.

Det foregår i weekenden den 14. og 15. december.

Deltag i debatten
Share.

About Author