Historiske film om Frederikssund og omegn

0

FREDERIKSSUND KOMMUNE: For 20 år siden blev der oprettet en forening, der havde til formål at indsamle  og scanne gamle film om Frederikssund og omegn ind til et digitalt format, fortæller Michael Mønster fra Skuldelev.

– Vi bearbejdede dem  og udgav dem på VHS og DVD, så alle havde mulighed for at se den store filmskat,  området er i besiddelse af. 

De to forhenværende borgmestre Jørgen Christiansen og Knud B. Christoffersen lagde fortællerstemme til de første film.

– De to herrer fortæller levende om tiden i Frederikssund og omegn – helt tilbage fra 1930’erne og frem.

Filmene blev en succes. Den første udgivelse solgte 1.500 eksemplarer på bare den første måned i 1998. Det gav økonomisk grundlag for at udgive film nummer to, tre, fire osv.

– Nu er der ikke så mange, der har vhs og dvd maskiner længere. Derfor har jeg udviklet en hjemmeside:   Frederikssundfilm.dk,  hvor man kan finde alle de unikke film samt nogle nye, som er dukket op siden, fortæller Michael Mønster. 

Far og søn samarbejder
Filmskatten tæller 10 interessante film.

– Det et er helt unikt, at et område har så meget historisk materiale i form af levende billeder. Vi har været heldige at have nogle filmentusiaster boende i området, da filmen blev en mulighed. Der er optagelser helt tilbage fra 1930’erne.

Man kan se gratis klip fra de mange film på hjemmesiden.

Det er Michael Mønster, der har produceret de historiske film. Sammen med sønnen Buster Mønster, som læser til redigeringsteknikker, har han opbygget et stort webside, hvor alle filmene om Frederikssund og omegn er samlet. 

– Alle film har den seneste måned gennemgået en omfattende efterbearbejdning med den nyeste teknik, så  de nu fremstår flottere og skarpere end nogensinde, lover han.

Der er blandt andet optagelser af broen før Kronprins Frederiks bro.

– Broen var dengang bygget på pramme, og når både skulle igennem, så sejlede brofagene til side. 

Der er en optagelse fraindvielsen af Kronprins Frederiks Bro, hvor kongen er tilstede. Der er film fra dagene efter besættelsen, hvor man ser fejringen af krigens slutning. Der er turistfilm og meget andet. – De seneste film er optaget for præcis 20 år siden. Det er interessant at se, hvor meget der er ændret på bare 20 år, fortæller Michael Mønster.

Deltag i debatten
Share.

About Author