Velbesøgt møde om ny brugs

0

SKULDELEV: Der var mange engagerede spørgsmål fra de fremmødte, og stemningen var positiv, da der onsdag aften blev holdt informationsmøde om byens nye brugs. Det fortæller fotograf Steen Westh, der var blandt de 210 mødedeltagere.

Formand for Hornsherred Brugsforening, Jesper Johansen bød velkommen og forklarede om arbejdet for at få etableret en ny brugs i Skuldelev. 

Især købet af en passende grund har været forbundet med lidt besvær. Men nu har man indgået en betinget købsaftale af cirka halvdelen af den gamle krogrund. 

– Man forventer, at sagsbehandlingen hos Frederikssund Kommune er afsluttet ved påsketid 2020,  og at man derefter kan tage første spadestik. Dog skal den gamle sal først fjernes, beretter fotografen. 

Den nye Dagli´brugs på 750 m2 skal efter planen stå færdig om cirka et års tid.

Udgifterne til den nye Dagli´brugs løber samlet op i cirka 15 millioner kroner. De 12 millioner finansieres af brugsforeningen, og de sidste tre millioner tilbydes som et lån til medlemmerne med 3 procent i rente. Der kan foretages indskud på mellem 500 og 50.000 kroner.

Når den nye Dagli´brugs står færdig, bliver den gamle solgt. Dog forbliver OK-benzinanlægget foreløbig på sin nuværende placering.                                          

Fotos: Steen Westh.

Deltag i debatten
Share.

About Author