Spar energi i fritidshuset

0

SKIBBY: Hvis du har et fritidshus, så har du sikkert også et skarpt øje på udgifterne til blandt andet el, vand og varme i fritidshuset. Ifølge Energistyrelsen er der mange ting, du kan gøre for at nedbringe dine energiudgifter.

Frederikssund Kommune og Energistyrelsens rådgivere fra SparEnergi.dk inviterer derfor ejere af fritidshuse til en informationsaften, hvor man kan høre, hvilke muligheder der er for at nedbringe energiforbruget. 

På mødet er der gode råd  at hente om blandt andet isolering, strøm, varmepumper, solvarme, brændeovn og ventilation, ligesom man får noget at vide om mulighederne for at få tilskud til energiforbedrende tiltag, håndværkerfradrag mv.

Mødet finder sted tirsdag den 19. november klokken  19 til 21 i gymnastiksalen i Skibby Fritidscenter på Nyvej 7B.

Tilmelding via kommunens hjemmeside.

Deltag i debatten
Share.

About Author