Uppercut Danseteater besøger Dalby

0

DALBY: Det fantastiske Uppercut Danseteater gæster Solbakkehallen i Dalby torsdag den 7. november klokken 19. Forestillingen er for alle mellem 7 og 99 år. 

Efter sigende får man selv lyst til at hoppe og springe, når man ser Uppercut Danseteaters nye forestilling Jump. For der er ikke grænser for, hvad de fire mandlige dansere kan finde på gennem deres legende, drilske og drengerøvsagtige adfærd. 

I Uppercuts nye forestilling udfordrer danseteatrets kunstneriske leder og koreograf Stephanie Thomasen og den anerkendte israelske koreograf Ofir Yudilevitch tyngdekraften på et særligt designet Air Floor. 

Jump er en forestilling om at agere, springe, hoppe, falde, snuble og om at rejse sig og finde fodfæstet. En fortælling om at fange, skabe og slippe rytmen. 

Samme dag og samme sted – klokken 17 til 18 underviser de professionelle dansere i hip hop/breakdance/funk/house for de 10 til 16 årige. 

Begge arrangementer er del af Kulturhuset Rejsestaldens dansefestival den 6. til 8. november. 

Billetter købes via www.rejsestalden.frederikssund.dk. 

Deltag i debatten
Share.

About Author