Med Mikkelsen på sognerejse

0

SKULDELEV: Selvom Aage Koed Mikkelsen er fratrådt sin stilling som sognepræst her i sommers, arrangerer han stadig rejser. 

Denne gang er det studiekredsens deltagere, der i foråret spurgte til en rejse i det nordlige Italien, så man kunne få lejlighed til at se Leonardo da Vinci’s “Den sidste Nadver”. Den findes på en klostervæg i Milano.

Verona ligger i nærheden, og derfor bliver der også mulighed for at opleve Verdi’s “Aida” open air i Veronas amfiteater. 

Rejsen indbefatter også et to dages ophold i Venedig.

Efter aftale med menighedsrådet er der information og tilmelding i Skuldelev præstegård onsdag den 16. november, fortæller Aage Koed Mikkelsen.

Alle interesserede er velkomne.

Deltag i debatten
Share.

About Author