Spøgelser og flagermus på Selsø Slot

0

Vognrumlen på gårdspladsens brosten, lyden af kjoler og sablers raslen, svage toner af musik inde fra huset og den pludselige lyd af døre, der smækker. Historierne om Selsøs spøgelser er så mange og sejlivede, at der måske alligevel er mere mellem himmel og jord

Af Mette Døllner

SELSØ: Museumsleder på Selsø Slot, Elisabeth Holm Nielsen, tager imod for foden af trappen til det gamle slot. Hun er i dagens anledning iklædt 1700-tals tjenestepigedragt og fremstår meget autentisk med sin karlekammerstage med det blafrende stearinlys. Omkring 25 nysgerrige voksne og en lille håndfuld børn er mødt op til denne særrundvisning arrangeret i fællesskab med Skibby Aktive for Fjordlandet i forbindelse med brofesten i uge 40.

Jeg kan ikke garantere, om vi får set spøgelser i aften. Men jeg hører tit, at nogen har set den hvide dame i vinduerne, når de er ude at gå tur om aftenen. Dog har jeg ladet mig fortælle, at man skal have en særlig åben kanal for at kunne fornemme spøgelserne, siger Elisabeth Holm Nielsen, der spørger, om nogen blandt publikum har sådanne evner.

– Jeg har en åben kanal, svarer femårige Elias Ryom-Hernvig fra Østby. Han er her i aften sammen med sin lillebror Felix på tre og deres forældre, som er glade og stolte over at have det gamle slot med den spændende historie nærmest i egen baghave.

Som i en tidsrejse bevæger gruppen af gæster sig langsomt gennem smukke men lidt faldefærdige gamle gemakker med barokke vægmalerier og marmorerede karme, mens Elisabeth Holm Nielsen fortæller historier, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen. 

Historier om blodpletter, der ikke vil forsvinde, tilmurede vinduer og indespærrede kvinder, der måske går igen i det gamle hus.

Spor af spøgelser
Selvom stemningen efterhånden er en lille smule uhyggelig, kan Elias Ryom-Hernvig ikke rigtig fornemme noget og mener, at spøgelserne måske holder fri i dag. 

Alligevel spørger han for en sikkerheds skyld, om spøgelserne er søde.

– De hvide damer er venlige, men man skal passe på med de sorte og de grå, siger Elisabeth Holm Nielsen med et glimt i øjet.

Men nede i den mørke og lidt fugtige kælder sker der pludselig noget uventet. En mand i selskabet siger, at han kunne mærke et eller andet i et mindre rum, der hører til køkkenregionerne:

– Jeg kan tydeligt mærke, at der er et eller andet derinde. En trykken for brystet eller, at nogen er ked af det, siger Mogens Lauridsen fra Hillerød, der tilføjer, at han har prøvet det flere gange før, dét at kunne fornemme noget udefinerbart. 

Det lille og lidt mørke rum gør ikke meget væsen af sig. Lidt halvtomt med nogle gamle redskaber, der læner sig trætte op ad væggen. Men i det øjeblik man træder inden for, er der ikke nogen tvivl om, at her er anderledes. 

For selvom der ikke er nogen dør ud til gangen, er temperaturen mærkbart lavere og lugtfugtigheden så høj, at det er svært at trække vejret. Spøgelser eller ej, så føles det faktisk lidt for uhyggeligt…

Selsø Slot åbner igen dørene til uhyggelig hygge, når de inviterer til  Allehelgensaften d. 31. oktober, hvor Elisabeth Holm Nielsen denne gang garanterer, at der vil være besøg af den hvide dame.

Deltag i debatten
Share.

About Author