Skuldelev Madfællesskab

0

SKULDELEV: Skuldelev madfællesskab har for andean gang holdt fællesspisning med fuldt hus på Nordgården.

En summen af snak og glade stemmer fylder lokalet i den gamle kostald på Nordgården.  64 borgere i alle aldre fra Skuldelev og omegn havde bænket ved de smukt dækkede borde, hvor de ventede på aftenens madtilbud. 

Forud for arrangementet havde syv friske frivillige stået for at lave maden og sørget for borddækning. Dagens menu stod på glaseret hamburgerryg med flødekartofler og ovnbagte grøntsager.  

– Så kan det første bord godt komme op til buffetbordet, lokkede damerne fra køkkenholdet. Og sådan gik det slag i slag, til alle havde fået fyldt tallerkenerne og fået noget i glasset.  2. omgang klarede folk selv. 

Efter maden løb børnene ud i haven, og de voksne hyggede videre med kaffe og te. Så tog det næste hold frivillige over og sørgede for opvask og oprydning. 

Skuldelev Madfællesskab
På et dialogmøde tidligere på året i Skuldelevhallen, igangsatte en gruppe Skuldelev borgere og brugsuddeleren i Skuldelev sammen Skuldelev madfællesskab – et koncept som Coop står bag med overskriften ”Madfællesskaber”. 

Der er blevet taget rigtig godt imod initiativet i Skuldelev, hvor en stor gruppe borgere står klar til at give en hånd med madlavning, borddækning og oprydning, så arrangementet kan komme op at stå. 

Første arrangement var  medio maj. Og de 64 madbilletter er begge gange blevet udsolgt inden for en uge. 

Har man endnu ikke prøvet at være med, kan det nås endnu. Allerede den 22. oktober holdes det næste arrangement. Så hold øje med invitationen i Brugsen, når tiden nærmer sig, lyder  opfordringen fra de frivillige arrangører.

Deltag i debatten
Share.

About Author