Brofestligheder for mandfolk

0

FERSLEV: Som en del af Skibby Aktives brofest i uge 40 inviterer “Mandfolk på Mountainbike” i Ferslev alle hankønsvæsner årgang ‘89 eller derover til cykeltur, spisning og mandehørm fredag den 4. oktober klokken 18 til 21 ved Klubhuset i Ferslev, Mejerivej 5. Det fortæller Kjeld Andersen, der er hovedformand i Kreds 57 Ferslev-Skibby. Arrangementet starter med et par gode cykelture på henholdsvis 10 og 20 km. Deltagerne bliver på dagen fordelt på de to ture efter ønsker og fysisk formåen.

 Vel tilbage ved klubhuset vil der blive serveret pølser, øl/sodavand og fri mandesnak. Husk cykel, hjelm og lygter.

Tilmelding nødvendig: Send SMS til Jacob på 2448 9643.

Deltag i debatten
Share.

About Author