40-års jubilæum og medalje

0

SKIBBY: Fredag den 16. august var der blomster, taler og overrækkelse af medalje på Fjordlandsskolens tandklinik i Skibby. 

Anledningen var, at 1. klinikassistent, Tove Offersen, kunne fejre sit 40 års jubilæum ved Frederikssund Kommunes tandpleje, og i den anledning modtog hun Dronningens Fortjenstmedlaje.

Tove Offersen blev ansat på fuld tid i Skibby Kommunale Tandpleje d. 1. august, 1979. Hun var i mange år kommunens ”fluorskylnings-dame” med ugentlig gang på kommunens skoler. Tove Offersen har assisteret tandlæger, tandplejere, specialtandlæger og andre klinikassistenter samt varetaget egne opgaver med forebyggende tandpleje af alle aldersgrupper. Hun har også i en årrække haft ansvar for kontor og administration på Fjordlandsskolens tandklinik.

Kommunens borgere har således gennem 40 år haft glæde af Toves venlig, engagerede og behagelige facon.

Deltag i debatten
Share.

About Author