Frem dukkede en åkande

0

SKIBBY: Medlemmer af udvalget “Vedligehold og Forskønnelse” under Skibby Aktive for Fjordlandet har gennem de sidste par uger brugt nogle timer på at forskønne Skibby gadekær, fortæller Peter Klarskov. 

– Vi mødte op med en le og waders for at fjerne cirka en meter  græskant – ned til vandspejlet- rundt omkring gadekæret. 

Det er en aftale, udvalget for år tilbage har indgået med Naturafdelingen i Frederikssund Kommune. Aftalen er kommet i stand, fordi området ikke indgår i entreprisen for græsslåningen, som normalt udføres af Hede Danmark.

– Grunden til, at medlemmerne af udvalget ønsker at udføre det ulønnede frivillige arbejde, er, at hvis der ikke gøres noget, så gror gadekæret til. Fordi der p.t. ikke tilløber andet vand, end hvad der kommer fra “himlen” af. – Da græsset var slået og nogle rørskær fjernet, så dukkede en nydelig åkande frem. En åkande, som en venlig sjæl fra Skibby formentlig har doneret tidligere i forventning om, at den ville formere sig, konkluderer Peter Klarskov.

Hjertestien
Den nye hjertesti omkring Nordmandsmosen, Nordmandsskoven og Midtbanen, som udvalget også har været behjælpelig med at få etableret i foråret, bliver flittigt benyttet. 

– Det ses tydeligt på vandrestien på Midtbanen og opgangen syg for Aldi; græsset når ikke at vokse op. Senere skal udvalget i gang med at plante løg ved den opsatte bænk på Midtbanen, så det til foråret kan give vandrerne en nydelse at sidde og beundre den nye skov.

Deltag i debatten
Share.

About Author