Ændringer i busdriften

0

En ny kommunebus mellem Kyndby Huse, Dalby Huse og Jægerspris er en af nyskabelserne i den lokale busdrift. Andre ændringer vedrører linjerne 311, 313, 315, 316, 317 og 318.

HORNSHERRED: Fra den  11. august kommer der ændringer på buslinjerne 311, 313, 315, 316 og 318.
I dagtimerne kører alle busserne hver time. I aftentimerne og i weekenden kører busserne hver anden time.

Bus 317 vil fremover kun køre en morgentur og et par eftermiddagsture i hverdagen, så blandt andet børn og unge kan komme til og fra skole.

8 minutter hurtigere
Især linje 315 får både flere afgange og en hurtigere forbindelse mellem Skibby og Frederikssund Station. 

Bussen vil ikke længere køre ud og vende i Kyndby Huse. Det betyder, at turen bliver otte minutter hurtigere til Frederikssund og vil på alle afgange – også om aftenen – køre helt til Frederikssund Station. 

Kommunebus
Fra den 12. august vil der på hverdage om formiddagen køre en bus mellem Jægerspris, Dalby Huse og Kyndby Huse.

Bussen stopper blandt andet ved Lægehuset, Netto og Super Brugsen. 

Der skal ikke bruges billet eller rejsekort for at køre med bussen. 

Deltag i debatten
Share.

About Author