Historisk arrangement på Herregårdsmuseet

0

SELSØ: I den kommende weekend, den 27. til 28. juli, kan man blive transporteret tilbage i tiden på Selsø. 

Året er 1801, og i disse dage summer herregården af liv. Fruen, som netop er blevet enke, flytter permanent til Selsø, og hun har meldt sin ankomst i disse dage. 

Alt skal gøres klart til fruens ophold på herregården. Så man kan møde de travle kokkepiger i kælderkøkkenet, tjenestefolkene i stuer og sale samt og Frøken Sinding, der overseer forberedelserne. 

Fruen ankommer til frokost med sin selskabsdame, og man kan efterfølgende opleve hende få serveret frokost i Spisesalen og senere på dagen drikke eftermiddagste med sine gæster i Den Blå Stue.  

Som besøgende kan man prøve at bage med kokkepigerne i køkkenet og hjælpe tjenestepigerne med at tage spindelsvæv i de fjerneste kroge af stuerne, tælle dugene i pulterkammeret og se dem dække op til fruens frokost og servere eftermiddagsteen.

Museet byder tillige på en ny findeleg, hvor man følger den nye tjenestepige, Anna, og lærer om de daglige opgaver, som hun og de andre tjenestefolk har på herregården. 

Med den i hånden kommer man huset rundt hos både herskab og tjenestefolk.

Som optakt til ”Fruen kommer!” er der sydag på museet torsdag den 25. juli, hvor man kan møde to
dygtige amatørskræddere, som kan vise og fortælle mere om moden omkring år 1800.

Deltag i debatten
Share.

About Author