Frederikssund Hospital skal bevares – som hospital

0

Af Kjeld Haslund folketingskandidat
Det Konservative Folkeparti Frederikssund og Halsnæs
Gyldenstens Vænge 139, Frederikssund

I de nuværende planer for Nordsjællands Hospitaler, så er det planen, at det nye ”Supersygehus” i Hillerød skal overtage alle sengepladser. Problemet er blot, at der er planlagt endnu færre sengepladser på det nye ”Supersygehus” i Hillerød ift. det gamle Hospital i Hillerød. 

Selvom der gennem de sidste 20-30 år konstant har været høje overlægningsprocenter på Hillerød Hospital, og selvom der kommer en befolkningstilvækst af ældre på +20% frem til 2030 – så vil de nuværende politikere inde på Borgen holde fast i, at alle sengepladserne på Frederikssund Hospital skal nedlægges.

Dette skal ske den dag, det nye ”Supersygehus” står færdigt.

Dette er bare ikke realistisk eller fysisk muligt – for så bliver overlægningsprocenterne endnu højere på det nye såkaldte ”Supersygehuset” i Hillerød.

Vi skal bevare Frederikssund Hospital med alle sengepladserne. I dag er der ca. 172 sengepladser på Frederikssund Hospital. Da det blev bygget, var der 240 sengepladser, 12 operationsstuer, arealet er på 400.000 m2, der er bebygget på blot 18.000 m2 i grundplan, og det ligger i naturskønne omgivelser for enden af den kommende Frederikssundmotorvej.

Min pointe er – at det der tidligere var etableret på Frederikssund Hospital, rimelig hurtigt kan reetableres. 

Så lad os nu få nogle nye politikere ind på Borgen, som kan se på Sundhedsplanen med nye friske øjne – og som har et realistisk  syn på Hospitalsområdet. Frederikssund Hospital skal bevares med alle sengepladser.

Deltag i debatten
Share.

About Author