Hornfiskearrangement i Roskilde Fjord

0

JÆGERSPRIS: Søndag den 12. maj i tidsrummet fra klokken 10 til 14 vil Fishing Zealand-guide Keld Juul Michaelsen holde et gratis hornfiske arrangement i Roskilde Fjord. 

Som et led i projekt “Fang din første fisk” vil han hjælpe op til 12 børn og forældre med at fiske efter de flotte og velsmagende hornfisk.

Fiskeriet kommer til at foregå fra land ved den gamle jernbanedæmning. Men medbring gerne et par gummistøvler (eller waders hvis I har) og tøj, der kan matche maj måneds omskiftelige vejr. 

Keld medbringer alt tænkeligt fiskeudstyr til udlån og instruerer endvidere i forskellige effektive teknikker, der skal overliste de kampglade hornfisk. 

Hvis der er forældre, der ønsker at fiske med, så husk endelig det lovpligtige Fisketegn, som kan erhverves via fisketegn.dk

Tilmelding til arrangementet sker ved at sende en mail til flyordie@fabulousflyfishing.dk inden den 10. maj klokken 18. Mødestedet  er Fiskerhusevej – for enden af vejen.

Deltag i debatten
Share.

About Author