Ny købmand – Ny Meny

0

SKIBBY: Den 25. januar overtog købmand Poul Cullura nøglerne til Meny i Skibby. Og nu her tre måneder senere er butikken i den grad blevet opgraderet.

Til gene for nogle kunder –  og det er han den første til at undskylde for. Men det er nu engang sådan, at det skal være skidt, før det bliver godt. 

Hele butikken er blevet endevendt fra kælder til Kvist. Hver en vare er blevet vægtet og vurderet – i hele butikken. 

– Det er så vigtigt, at man træder tilbage og ser tingene med kundens øjne. Jeg har også lyttet til de massevis af ønsker, kunderne er kommet med. 

– Efter tre  måneders ombygning er der er blevet indmeldt over 300 nye varer. Og flere er på vej. Vi skal nemlig altid være byens førende supermarked, siger Poul Cullura. 

Grønten har gennemgået en fornyelse, hele kolonialafdelingen har fået et løft, og med speciel fokus på baby-afdelingen, er her alene indmeldt over 40 nye produkter.   Personlig pleje, lys og servietter, isenkram og dyre-
mad er også blevet opgraderet og med masser af nye produkter. 

Vin og spiritus
Hele butikken er blevet  åbnet, så man kan kigge henover hele afdelingen. Og ved kasselinjen er der lagt reoler ned, så det føles mere åbent og knapt så klemt. 

– Spiritus-afdelingen er rykket ind i selve butikken, så kunderne ikke skal stå i kø to gange for at købe noget af det store udvalg af rom, vodka eller whiskey. Samtidig skal kunder, der skal afhente pakker eller købe cigaretter, ikke vente så længe på, at andre kunder køber spiritus.

Vinafdelingen har gennemgået en forvandling;  der er kommet over 50 nye vine. Samtidig gør en bedre katagorisering af vinene det  er nemmere at finde, hvad man søger. To vinkølskabe sikrer, at der henover sommeren altid er kølige mousserende vine, hvidvine og rosévine. 

Belysningen
Ud over, at der generelt er blevet saneret på sortimentet, er der også investeret over 350.000 kroner i ny belysning. 

– Det var en noget trist belysning, der var henover, specielt kød, pålæg og frost samt delikatessen, fortæller købmanden.

Udskiftningen betyder også en væsentlig reducering af strømforbrug, som helt er i tråd med den grønne linje som Poul Cullura ønsker. 

Der er også indkøbt en papkomplimator, som sikrer, at restaffald som pap og papir kun skal afhentes cirka en gang om måneden, fremfor flere gange om ugen.

– Alt i alt: Ny købmand – ny Meny. Det fejrer vi med masser af gode tilbud og aktiviteter, morgenmad og gammel dansk med købmanden.

Der bliver også mulighed for at ”skyde” på købmanden, når SIK kommer forbi på parkeringspladsen. Og så er der konkurrencer med gevinster for over 25.000 kroner. 

Ny Købmand-kampagnen starter tirsdag den 30. april. 

Deltag i debatten
Share.

About Author