Idrætsprojekt forbereder børn til skolestart

0

En fælles idrætsdag for de kommende skolebørn fra børnehusene i og
omkring Skibby giver børnene mulighed for at møde alle dem.

SKIBBY: Hallen på Fjordlandsskolen afd. Skibby var fyldt op med lyden af glade lyse børnestemmer, da syv børnehuse samlede alle de kommende skolebørn til en fælles idrætsdag i sidste uge. 

Børnene skulle rundt til forskellige aktiviteter, der dels var fyldt med læring og dels havde til formål at lade børnene lære hinanden at kende.

– Børnene har mødt hinanden to gange, hvor de har  øver de aktiviteter, vi laver på den store idrætsdag. Vi har snakker med dem om, hvor de skal gå i skole og lært dem at agere i nye rammer med mange andre børn. Det forbereder dem til skoletiden og til at begynde i mini sfo, som de jo skal til maj, fortæller Maria Slott Olsen, der er pædagogisk leder i Børnehuset Solstrålen.

Idrætsprojektet startede i 2013, og så har det udviklet sig gennem årene. Børnene mødes i lidt mindre grupper en time to gange i løbet af januar og februar, og så slutter man med den store idrætsdag, hvor alle børnene samles i tre timer.

De 74 børn, der mødtes til idrætsdag, kom fra  Nordstjernen, Pilehuset, Tumlebo, Skolevejen, Skibbyssen, Kragebakken og Solstrålen.

Foto: Kenneth Jensen, Frederikssund Kommune
Deltag i debatten
Share.

About Author