Græsslåning af vejrabatter

0

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Vej og Park er i gang med planlægningen af, hvordan græsset i rabatterne slås i Frederikssund Kommune, så trafikanterne har gode oversigtsforhold. 

Slåning af rabatterne kommer til at foregået efter en prioriteret liste, der er afhængig af vejens type.

Græsset i rabatterne slås i perioderne:
1. juni til 24. juni.
15. september til 15. november.

Inden slåningen begynder, er det vigtigt, at lodsejerne udbedrer eventuelle skader, som man har påført rabatterne i vinterens løb. Sten og andre genstande, der kan skade klippeudstyret, skal fjernes. 

Ejerne af genstande i vejrabatter holdes ansvarlige for eventuelle skader på klippeudstyret.

Frøgræsmarker
Lodsejere med frøgræsmarker langs kommunens veje har mulighed for at anmode om slåning ud over det ene skår (typisk en meter), der slås ordinært. 

Ved anmodning kan der slås til skel, og den ekstra slåning udføres uden beregning.

Hvis man vil anmode om slåning langs en frøgræsmark, skal det gøres senest den 23. april.

Anmodningen skal sendes mærket ”Frøgræs 2019” til den sikre postkasse ”Vej og Trafik”, som man finder på kommunens hjememside. Eller via ordinær post til: Vej og Park Frederikssund, Smedetoften 4, 3600 Frederikssund. Mærket: ”Frøgræs 2019”.

Anmodningen skal indeholde oplysninger om navn, telefonnu,mmer, e-mail samt kort, der tydeligt angiver hvilke rabatstrækninger, der ønskes slået.

Deltag i debatten
Share.

About Author