Klistermærkerne er klar

0

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Sidst i november lancerede folkene bag facebookgruppen ”Nej tak til brugerbetaling på Kronprinsesse Marys Bro” hjemmesiden www.nejtilbroafgift.dk.

En ny underskriftsindsamling imod broafgifter så også dagenslys. En underskriftsindsamling, der ikke kun handler om broen ved Roskilde Fjord, men hele landet.

Tidligere har gruppen indsamlet 14.000 underskrifter, og håber denne gang – med støtte fra andre dele af landet – at nå endnu længere op. For at vise, at beslutningen om broafgiften er helt skæv.

Der er nu godt 10.000 medlemmer af Facebookgruppen imod broafgiften, og i den kommende tid vil styregruppen intensivere arbejdet yderligere.

Det seneste tiltag i kampen, for at få i første omgang lokale borgere i Frederikssund Kommune til at vise deres synlige støtte til protesten, er, at styregruppen har sat små 1.000 klistermærker til salg via en række lokale erhvervsdrivende i kommunen. Klistermærkerne kan man sætte på bilen, cykelhjelmen, tasken, eller hvor man nu synes, det er mest synligt og gør størst gavn.

Mærkerne koster en 10’er og kan købes i flg. forretninger: I Dalby hos Dagli’ Brugsen. I Jægerspris hos La Mer, Studie 44 og SuperBrugsen. I Frederikssund hos Hair by Dibber, Torben Hansen Sport og SuperDæk Service. I Kulhuse hos Dagli’ Brugsen og Kultur- og Medborgerhuset. I Slangerup hos Cykelmekanikeren. I Skibby hos Fjordrejser. I Skuldelev hos Dagli’Brugsen, og endelig i Venslev hos Høkeren.

Overskuddet ved salget går ubeskåret til flere mærker og til andre kampagnetiltag.

Sideløbende med salget af klistermærker opfordres folk til også at få skrevet under på protesten. Det gør man via hjemmesiden.

Deltag i debatten
Share.

About Author