Tredjeplads i DM til Kirke Hyllingekører

0

KIRKE HYLLINGE: Rallycodriver Peter Egholm fra Kirke Hyllinge sluttede året af med at blive nummer tre i danmarksmesterskabet i sin klasse og nr. 2 i Opel Corsa Rally Cup. 

Resultatet har han opnået sammen med det nye talent Sune Vallentin fra Holbæk i en Opel Corsa OPC, og det har givet genlyd i motorsporten, fortæller Peter Egholm. 

– Jeg har været codriver for mange dygtige rallykørere. Det er Sunes første år som kører, og han havde aldrig kørt i mørke, regn eller på grus. Men han har været nem at arbejde sammen med, og jeg må sige, at Sune har gjort det godt. Han er fokuseret, og der er potentiale i ham. 

Sæsonen er slut, og der  lægges planer for næste år.

– Vi vil gerne køre i enten en Opel ADAM cupbil med 140 hk eller en Opel ADAM R2 med små 200 hk. Det er endnu for tidligt at sige, om vi kommer i mål med det.

Deltag i debatten
Share.

About Author