Bliv klar til livet som senior

0

SKIBBY: Når livet som senior nærmer sig, kan der være mange spørgsmål som trænger sig på: Hvordan holder jeg mig sund og rask? Kan jeg blive i min bolig resten af livet både økonomisk og helbredsmæssigt?

Det og meget mere kan man få svar på, når Frederikssund Kommune inviterer nye og kommende seniorer til informationsmøde tirsdag den 6. november klokken 17 til 19 i Ældrecenteret på Nyvej 7b. 

Her kan man blandt andet møde forskellige medarbejdere fra Frederikssund Kommune, som fortæller om alt fra pension og et sundt og aktivt liv til teknologiske hjælpemidler. 

Man kan eksempelvis høre om tilskud, sundhedstilbud, forebyggende hjemmebesøg, bolig, hjælpemidler, velfærdsteknologi og hverdagsrehabilitering.

Derudover deltager Ældrerådet med en stand, ligesom Ældrecentret, Ældre Sagen og Danske Seniorer er blevet inviteret til at opstille en stand. 

Informationsmødet er gratis, der er ingen tilmelding, og alle er velkomne.

Deltag i debatten
Share.

About Author