24 nærgenbrugsstationer klar til brug

0

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Ud over de tre store genbrugspladser i Skibby, Jægerspris og Frederikssund så kan borgerne i Frederikssund Kommune nu benytte hele 24 nye nærgenbrugsstationer, når det sorterede affald skal afleveres. 

På en nærgenbrugsstation kan man aflevere genanvendelige emballager fra husholdningen som for eksempel glas, papir, metal og plast. Nogle steder også pap og batterier. 

Formålet med de mange nye stationer er at øge mængden af affald, som bliver genbrugt.

Siden juni, hvor de første fem nye nøærgenbrugsstationer åbnede, er arbejdet fortsat hele sommeren og efteråret, og omkrig midten af oktober blev de sidste tre af i alt 24 nærgenbrugsstationer så åbnet.

De tre nyeste nærgenrbugsstationer befinder sig i:

Dalby Huse, Traneagervej/købmand. Her kan man aflevere papir, glas, metal og plast.

Gerlev, Bygaden/kirken. Her kan afleveres papir, glas, metal, plast, pap og batterier.

Frederikssund N, Frejasvej/Tornsangervej. Her kan man aflevere papir, glas, metal, plast og pap.

Deltag i debatten
Share.

About Author