Stadig brug for indsamlere

0

Mange har meldt sig, men der brug for endnu flere hænder, når Dansk Flygtningehjælp samler ind den 4. november.

Pengene fra årets indsamling går til mennesker, som er på flugt i lande som Yemen, Bangladesh og Syrien. Det er mennesker, som for en stund har mistet hele deres livsgrundlag, og som har brug for en håndsrækning for at overleve og komme på fode igen.

I Lejre Kommune kan indsamlere møde op hele fem steder for at hente indsamlingsbøtter. Samtidig kan de hilse på andre, der også har valgt at bruge en del af deres søndag i en god sags tjeneste. Man kan få sin bøtte udleveret i Kirke Hyllinge, Hvalsø, Osted, Lejre og Gevninge – så man skal altså ikke bevæge sig ret langt for at være med. 

Indsamlingen begynder kl. 10:30, og det tager typisk mellem to og tre timer at samle ind, og på den tid får hver indsamler i gennemsnit omkring 1.000 kroner i bøtten. Det er penge, der rækker langt i nærområderne.

I øvrigt bliver indsamlere generelt modtaget godt ved gadedørene, så der er nærmest garanti for at vende tilbage med godt humør, fine bidrag og god samvittighed. Mange samler ind som familie og får undervejs en god snak om, hvordan verden hænger sammen, og hvorfor nogle mennesker er helt afhængige af andres hjælp. 

Hvis du har lyst til og mulighed for at være med, er det let at melde sig til via hjemmesiden www.flygtning.dk/landsindsamling. 

Når du er tilmeldt, bliver du kontaktet af en af de lokale frivillige koordinatorer.

Deltag i debatten
Share.

About Author