Hvem skal være Årets forening?

0

Det danske benzinselskab Go’on udlover penge til 25
foreninger rundt i hele Danmark. Vinderen af Årets Forening kan se frem til hele 100.000 kroner til klubkassen. 

HORNSHERRED: En række sjællandske foreninger har siden 2016 fået penge til deres foreninger ad den vej. 

En roklub for børn, en kampsportsforening eller noget helt tredje. Det danske benzinselskab Go’on har sat sig for at finde Danmarks bedste forening gennem konkurrencen ’Årets Forening’, hvor vinderen løber af med 100.000 kroner. 

– Vi er kendte for at have åbnet tankstationer i alle de områder, som andre benzinselskaber er flygtet fra, og de områder er ofte bundet sammen af nogle meget aktive foreninger. Derfor vil vi gerne være med til at understøtte foreningerne, så de kan blive endnu stærkere i lokalområdet, forklarer Mick Kjær, administrerende direktør i Go’on, om baggrunden for konkurrencen.

På hjemmesiden støtdelokale.nu kan alle indstille en lokal forening, og det er også derfra, at man kan stemme på den forening, som man mener skal vinde konkurrencen. I alt er der pengepræmier til 25 foreninger og foruden den landsdækkende kåring, så kåres der også regionale vindere i Danmarks fem regioner. 

– Ved at kåre regionale vindere sikrer vi en jævn fordeling over hele Danmark. Vi håber, at rigtig mange vil indstille deres forening eller projekt til konkurrencen. En sidegevinst i lokalområdet er, at der ved indstillingen kommer fokus på foreningen, siger Mick Kjær.

Når afstemningen er slut den 15. november, så bliver de 20 foreninger med den højeste score sendt ind til en jury, som vil afgøre, hvem der vinder.

– I juryen sidder repræsentanter fra det politiske liv, erhvervslivet, medieverdenen og selvfølgelig fra foreningslivet. Det er så deres opgave at blive enige om, hvem der fortjener at løbe med titlen som Årets forening, forklarer Mick Kjær.

Småt er også godt

Det er ikke nødvendigvis en fordel at være en kæmpestor forening med mange tusinde medlemmer, hvis man vil vinde prisen og de 100.000 kroner. I afstemningen tager konkurrencen nemlig højde for, at antallet af medlemmer i foreningen bliver justeret i forhold til stemmerne, så det er fair for alle. På den måde er der mulighed for at få fordelt støtten langt rundt i det danske foreningsliv, og ikke kun til de store idrætsgrene. 

Det er heller ikke et krav, at det skal være en etableret forening. Det kan også være et stærkt formål, som samler lokalbefolkningen. 

Sidste år fik KFUM-Spejderne i Kirke Eskilstrup ved Ringsted 20.000 kroner i forbindelse med Årets Forening. Grupperådsformand Lena S. Kristensen siger om præmien: 

– Først tænkte vi at, vi nok ikke havde en chance, fordi der er mange andre med, som har gode formål. Men da vores forening er en yderst aktiv og seriøs spiller i lokalområdet, kom stemmerne hurtigt ind. 

Fakta

Go’on hylder hvert år Årets Forening
med 100.000 kroner.

I alt er der pengepræmier til 25 foreninger fordelt på
følgende beløb; 100.000, 50.000, 15.000, 5.000 eller 2.500 kroner. Fem regionale vindere á 25.000 kr.

 

Du kan stemme og indstille din kandidat på
www.støtdelokale.nu Go’on er et danskejet
brændstofselskab, som driver 140 tankstationer
i Danmark

Deltag i debatten
Share.

About Author