Ældre Sagen hjælper de ensomme

0

JÆGERSPRIS: Der er mange ældre, som føler ensomheden som et tryk, der præger deres hverdag. Det tryk prøver Ældre Sagen i Jægerspris at afhjælpe ved at knytte kontakt mellem de ensomme og personer, der ønsker at gøre hverdagen lysere for de ensomme.
– Vi har allerede skabt en del kontakter mellem ensomme, som vi kalder vore besøgsværter, og besøgsvenner, fortæller Michael S. Larsen. Han er selv er besøgsven og leder Ældre Sagens besøgstjeneste i Jægerspris, der dækker hele den gamle Jægerspris Kommune.
– Men vi véd også, at der stadig er en del mennesker, der føler ensomheden som en byrde og samtidig har svært ved tro på en hjælp.
Derfor har Ældre Sagen etableret et korps af besøgsvenner, der er med til at skabe kontakt og give en rigere hverdag for et andet menneske.

En ny ven
Michael S. Larsen er besøgsven for Niels Arne Borg. tidligere lærer, der som efterlønner har boet en årrække i Frankrig.
Han fortæller, at han sammen med sin besøgsven taler om alle de ting, der rører sig i tiden.
– Det var min datter, der tog initiativet til, at jeg fik Michael som besøgsven, fortæller Niels Arne Borg.
– Jeg føler samværet med Michael meget hyggeligt. Faktisk føler jeg det, som om jeg har fået en ven i ordets egentlige betydning.
– Vi mødes som ligeværdige mennesker, der kan have hver vores mening om ting, der er oppe i tiden.

Flere besøgsvenner
Desværre mangler man nogle besøgsvenner, fortæller Michael S. Larsen.
– Pt. er der flere ensomme, der ønsker en besøgsven.
Derfor opfordrer han personer – både kvinder og mænd – som kunne tænke sig at være besøgsven, til at kontakte sig via mail: michaelslarsen@outlook.dk.
– Så kan vi tale sammen om, hvad opgaven indebærer, siger han.

Deltag i debatten
Share.

About Author