Bogcafé i Rejsestalden

0

JÆGERSPRIS: Foråret nærmer sig, og traditionen tro inviterer Frederikssund Bibliotekerne til bogcafé, hvor ddeltagerne kan få inspiration til forårets bedste læsestunder.
Her vil fire bibliotekarer præsentere et bredt udvalg af de bøger, man bare skal læse lige nu. Imens kan man nyde lidt lækkert til ganen samt få en lille overraskelse.
Som noget nyt afholdes bibliotekets bogcafé på begge sider af fjorden, og der vil desuden være en bogcafé i Vinge.
Lørdag den 10. marts klokken 14 til 16 afvikles sæsonens første bogcafé i Kulturhuset Rejsestalden i Jægerspris. Her kan man nyde en kop te eller kaffe og et lækkert stykke lagkage, imens bibliotekarerne fortæller.
Billetprisen er 50 kroner inklusiv lagkage.
Onsdag den 14. marts klokken 18 til 20.30 rykker bogcaféen ind på J.F. Willumsens Museum i Frederikssund, hvor biblioteket ud over de mange gode bøger også vil servere en lækker tapasanretning.
Billetprisen er 75 kroner inklusv tapas.
Onsdag den 21. marts klokken 19 til 20 sluttes sæsonen af på Dalvejen 8 i Vinge, hvor der både vil være fokus på børne- og voksenbøger.
Billetprisen er 25 kroner inklusiv vin og snacks.
Billetter til de tre bogcaféer kan købes på det lokale bibliotek eller via bibliotekernes hjemmeside www.bibliotekerne.frederikssund.dk.

Deltag i debatten
Share.

About Author