Fakta i Kirke Hyllinge tilbagekalder varer

0

Fakta i Kirke Hyllinge har kortvarigt valgt at lukke efter konstatering af, at der har været skadedyr i butikken og som en ekstra sikkerhedsforanstaltning tilbagekalder butikken en mindre del af varer, som er solgt i Fakta Kirke Hyllinge siden den 10. januar 2018.

KIRKE HYLLINGE: Fødevarer der har været i kontakt med skadedyr er uegnet til konsum. Salgsdirektør Jens Romundstad fortæller, at efter nærmere og grundige undersøgelser, kan det ikke helt udelukkes at der har været solgt kontaminerede fødevarer. Han fortsætter:
– Vi har derfor valgt, som særlig sikkerhedsforanstaltning at informere vores kunder, der har handlet i Fakta i Kr. Hyllinge om at kassere eller tilbagelevere specifikke varegrupper, som er købt i butikken efter den 10. januar.

Det er vigtigt samtidig at pointere, at det er et meget begrænset vareudvalg, som er under mistanke. Således er der ingen mistanke om kontaminering af frugt og grønt, kød, mejeri, brød og kager, baby produkter, frost, juice og saft, mel, gryn og sukker med videre, kaffe, te og knækbrød, samt konserves og bageprodukter.
Men Jens Romundstad beklager ulejligheden og understreger, at kunder der ønsker at returnere eller få refunderet alle typer af varer købt i perioden, er velkomne til at henvende sig i butikken, når den åbner igen om kort tid.
Skadedyr er et stigende problem for hele fødevaresektoren i Danmark og trods store sikkerhedsforanstaltninger kan det desværre ikke undgås, at skadedyr indimellem trænger ind af selvskabte veje eller via kundeindgangen med videre.
– Vi har et meget omfattende forebyggelsesprogram og stor fokus på fødevaresikkerheden, hvilket blandt andet afspejles i Fakta kædens smiley status, som p.t. er på 99,7 procent glade Smileys i butikkerne, siger Jens Romundstad.
Butikken forventes åbnet igen om få dage, når alt er udbedret.

Deltag i debatten
Share.

About Author