Ø-Golf for seniorer – for fjerde år i træk

0

Ø-Golf for seniorer spilles som en par-turnering, hvor der er gode muligheder for godt samvær med andre golfspillere. I tilgift er der gode præmier på spil.

 

 

FRITIDSLIV: Ø-Golf for Seniorer (50 plus – red.) startede på Bornholm i samarbejde med Ældre Sagen og med Rederiet Færgen som hovedsponsor.
Tanken var at dække samtlige øer, hvor rederiets færger sejler til.
– Ø-Golf fik fra starten meget opmærksomhed, fortæller Bernt Hansen, der er idémand og primus motor bag turneringen.
Der er nu 20 klubber inklusive Frederikssund Golfklub, der har meldt sig som interesserede. I 2016 havde Frederikssund Golfklub syv par, som gik videre til semifinalen, og her fra var der to par, som kvalificerede sig til finalen.
De indledende runder start den 1. maj netop i Frederikssund Golfklub, hvor fra Jørgen Bundgaard, forretningsfører for klubben, er med i det team, der står bag turneringen.
Bernt Hansen tager sig selv af kontakt til sponsorer, presse, og klubkontakten.  Det vil sige alt markedsføring af turneringen.
Deltagerne kan – ud over at få spillet en masse golf, også ende med at vinde gode præmier.
Præmiesummen er på 150.000 kroner. Flere af sponsorerne fra det første år er stadig med.
Ud over præmier i  både de indledende runder og i semifinalerne, er der i finalen blandt andet et ophold for to personer til Karen Blixen Camp i Kenya med Africa Tours, Lighthouse Golf Resort og Yasmine Walley i Tunesien. Der er i alt 20 præmier til finalen og 13 præmier til semifinalerne.
Dansk Øferie er hovedsponsor. Green2Green (der udbyder golfrejser) er  sponsor på Hole in One.
– Vi er glade for vores sponsorer. De er kun med, fordi det giver mening for dem, siger Bernt Hansen.
Frederikssund Golf Club  sponsorerer selv tre Green fees for to.
Turneringen afvikles med indledende runder i 21 golfklubber fordelt over hele Danmark i perioden 3. maj til 30. juni.
Der afvikles semifinaler i seks forskellige klubber, i perioden 29. juli til 27. august. (syv par fra hver af de indledende runder går videre til semifinalerne), og selve finalen afholdes hos Samsø  Golfklub den 2. september.
Semifinalerne spilles i følgende klubber:
29. juli: Nordbornholm Golf Klub
5. august: Ærø Golf Klub
12. august: Langeland Golf Klub
18. august: Maribo Sø Golf Klub
20. august: Nordborg Golf Klub
27. august: Samsø Golf Klub
Ø-Golf for seniorer har lavet gruppearrangementet, som er for minimum 15 spillere til for eksempel Samsø eller Bornholm for under 2.000 pr. næse.
Turneringsfee er på 100 kroner pr. person (eksklusive eventuel greenfee) for de indledende runder.
Læs meget mere på www.øgolfforseniorer.dk

 
Golfens dag
Søndag den  30. april afholdes Golfens Dag mellem kl. 11:00 til 15:00.
Golfens Dag er et landsdækkende åbent hus-arrangement, hvor hovedparten af de danske golfklubber slår dørene op og inviterer alle interesserede indenfor.
Både børn og voksne er velkomne til at kigge forbi, få en introduktion til spillet, hvor alle på tværs af alder, køn og niveau takket være det særlige handicap-system kan spille mod hinanden.
Det er forskelligt fra golfklub til golfklub, hvad der er på programmet på Golfens Dag.
Det kan derfor være en god idé at besøge den lokale golfklubs hjemmeside eller ringe til dem, før du tager til Golfens Dag.
Du kan læse mere på www.golf.dk/artikel/golfens-dag.

 

Rettelse
I sidste uge bragte vi artiklen ’Nyt erhvervsnetværk’. Her fik vi desværre udnævnt Bernt Hansen til at være initiativtager til et nyt erhvervsnetværk. Selv om han er en aktiv mand, er han dog ikke initiativtager til netværket. Bernt Hansen hjælper til med marketingopgaver for Frederiksund Golfklub og er som nævnt hovedpersonen bag Ø-Golf.

Deltag i debatten
Share.

About Author